Jordemoder
Uddannelsessted:
University College Vest
Varighed
3½ år - uddannelsen er SU berettiget alle 3½ år
Start
September og februar
Optagelseskrav:
Kvote I: STX, HF, HTX eller HHX - alle med kemi C.
Kvote II: STX, HF, HTX eller HHX, samt relevant erhvervserfaring, udlandsophold m.m. - Alle med kemi C.
Eller social- og sundhedsuddannelsen med dansk C, kemi C, naturfag C og engelsk D.
Eller en erhvervsuddannelse af mindst 2½ års varighed, samt dansk A, engelsk B, kemi C og enten samfundsfag C eller psykologi C.
Du er velkommen til at kontakte studievejledningen omkring de mere specifikke kriterier for optagelse.
Ansøgningsfrist:
Kvote II: 15. marts
Kvote I: 5. juli
Jobmuligheder:
Der er mangel på jordemødre i det offentlige sundhedsvæsen. Et stigende antal jordemødre starter i disse år egen virksomhed, bl.a. i form af hjemmefødselsordninger eller scanningsklinikker. Der er også mulighed for at bruge sin jordemoderuddannelse i udlandet.
Uddannelsens vigtigste indhold:
Du lærer bl.a. om kroppens opbygning og funktion, de kropslige forandringer som følge af graviditet, fødsel og barsel, fødslens mekanisme og fosterets udvikling og det nyfødte barn. Andre væsentlige elementer i uddannelsen er viden om etik, kommunikation og psykologi, fordi du i arbejdet som jordemoder altid skal tage udgangspunkt i kvindens/parrets ønsker og behov.
Studiets opbygning:
Uddannelsen består af lige dele teori på University College Vest og klinisk uddannelse på sygehuse rundt omkring i landet. Undervisningens emner bevæger sig fra det ukomplicerede til det komplicerede/komplekse i løbet af de 3½ år. Dette gælder både i teori og praksis. Den kliniske del kan karakteriseres som en slags mesterlære, hvor du har erfarne jordemødre som vejledere og sparringspartnere.

