University College Syddanmark
Når du starter på University College Vest, får du hjemme i en campus med ni uddannelser under samme tag. Alle uddannelser giver titlen ’professionsbachelor’ og gør dig til et af de mennesker, der gør en forskel i vores samfund.
Du vil være en af dem, der har et meningsfuldt jobliv. Du vil blive klogere, men vil bruge ’klogskaben’ til noget nyttigt. Du vil ud og mærke virkeligheden i praktikken undervejs i uddannelsen og kombinere det, du læser, med det, du oplever.

Du har lyst til at være i et fælles campusmiljø, hvor du møder studerende fra de andre uddannelser over en sandwich i kantinen eller i vores bogbutik. I ses til morgensvømningen, som du kan tilmelde dig. Eller I spiller sammen i det fælles bigband.
Du har måske også lyst til at opleve verden og rejse ud og tage i praktik i Australien eller Nepal.
- Du kan blive sygeplejersken, som oplever adrenalinkicket ved at redde et andet menneskes liv på intensivafdelingen.
- Du kan blive den socialrådgiver, der er med til at give et barn et nyt liv.
- Du kan være pædagogen, som holder foredrag på konferencer om, hvordan I laver børnepolitik i din kommune eller arbejder i kriminalforsorgen.
- Du kan blive læreren på efterskolen med speciale i idræt – husk, at du også kan tage svømmelæreruddannelsen hos os.
- Du kan være jordemoderen, som bliver del af en urgammel fagtradition og udvikler den videre ind i fremtiden.
- Du kan være fysioterapeuten, der elsker at arbejde med kroppens funktioner og har din egen klinik.
- Du kan være ergoterapeuten, som genoptræner børn på en specialskole eller er sikkerhedsleder i en virksomhed.
- Du kan også være den nye leder i økonomifunktionen eller UU-vejleder med en administrationsbachelor.
- Du kan blive bioanalytikeren, der sikrer det rigtige blod på de mest kritiske tidspunkter i livet.
![]() |
![]() |
Det bedste ved det hele er, at der er masser af jobs, når du står med din professionsbachelor i hånden. Der er brug for dig. Hvis du på et tidspunkt vil have mere teori, kan du tage en diplomuddannelse, en master eller blive kandidat i fx sundhed eller pædagogisk psykologi.
KONTAKT
University College Vest
Skolebakken 171, 6705 Esbjerg Ø
www.ucvest.dk
uddannelseskontoret@ucvest.dk
tlf. 7215 7550

Professionshøjskolen
University College Syddanmark
Skolebakken 171
6705 Esbjerg Ø
Telefon: 7215 7550
Email: ucsyd@ucsyd.dk
Website: www.ucsyd.dk



