Jonas interviewer Kampagneteamet – Sarah

 

  1. Du er flyttet til byen fra Tønder – hvorfor?
    Jeg skulle starte på seminariet i Ribe, men følte ikke lige at jeg havde lyst til at bo i Ribe. Dog ville jeg gerne flytte fra Tønder for at prøve noget nyt, og Esbjerg var så passende både mht. byens størrelse og pga. afstanden til Tønder, som ikke er alt for lang.
     
  2. Hvor ligger Esbjergs styrker i forhold til at tiltrække studerende udefra?
    Jamen jeg mener at man bør se på Esbjerg, som studieby, med åbne øjne. Der er masser af muligheder, for uddannelse og fritidsaktiviteter. Esbjerg har mange af de samme uddannelser som fx København og Århus, men det er ofte meget lettere at komme ind her. Og det er der heldigvis flere og flere der får øjnene op for – især på sådan noget som jordemoderuddannelsen, som virkelig har et godt ry.
     
  3. Hvad læser du?
    Jeg er 4. års studerende på lærerseminariet.
     
  4. Hvorfor lige lærer?
    Tja... Æblet falder vel sjældent langt fra stammen. Begge mine forældre er lærere og selvom jeg ikke er meget for at sige det, har det da helt sikkert præget mig. Jeg har også haft drømme som journalist (pga. min nysgerrighed), tandlæge (føj!) og stewardesse (pga. oplevelserne), men det endte med lærer, og det tror jeg at jeg bliver glad for.
     
  5. Hvorfor arbejder du for Studiebyen Esbjerg?
    Fordi jeg synes det er et rigtig interessant og sjovt arbejde. Vi kommer i kontakt med en masse unge mennesker og det er da vildt fedt, hvis man kan hjælpe dem på vej i deres valg omkring uddannelse og studieby.
     
  6. I hvilke områder ligger dine forcer, og hvordan kan du bruge dem som medlem af Kampagneteamet?
    Uha – jeg får tit at vide at jeg har gode overtalelsesevner – det må da være en force i dette job. Ha,ha :-)
     
  7. Hvad, mener du er, er Studiebyen Esbjergs fornemmeste opgave?
    Det må jo helt sikkert være det primære – at få de unge mennesker til at åbne øjnene for byen og dens mange muligheder.
     
  8. Har Esbjerg en fremtid som studieby?
    Det mener jeg helt bestemt at den har. Esbjerg udvikler sig hele tiden og er bevidst om, at vi må gøre noget ekstra for at følge med Århus og København. Jeg mener derfor at der er masser af muligheder og at disse kun bliver bedre med tiden.
     
  9. Kunne Esbjerg, set med en studerendes øjne, oppe sig på nogle punkter?
    NEJ! ;-) Jo, selvfølgelig. Det kan man vel altid. Der har længe været mangel på fælles aktiviteter for studerende i byen, men det bliver bedre og bedre. Huset er et godt samlingssted og De Studerendes Fest er med til at give noget sammenhold blandt uddannelsesinstitutionerne. Flere af sådanne arrrangementer, ville helt sikkert være attraktive, men det er enormt vigtigt at de studerende bakker op om tiltagene, for ellers giver det sig selv, at dem der knokler for det, mister lysten.

     

    Og de personlige…
     

  10. Er alle sønderjyder lige så hys som dig?
    Hvad mener du? Men ja, det tror jeg. Det er da i hvert fald fedt, hvis jeg kan give min hjemstavn skylden for mit, tiltider hidsige, temperament.
     
  11. Hvis du nu var en bil, hvilken slags var det så?
    Måske sådan en SMART?? Men det kunne være fedt, hvis det nu var en Audi TT...
     
  12. Hvordan bliver man erhvervskunde hos et større teleselskab?
    Et CVR-nummer og så kører det på skinner. Gode priser, god service! :-)
     
  13. Nu er der jo en celeb i din familie – har du også fået dine 15 minutters berømmelse?
    Det har jeg da helt sikkert. En gang da jeg var 10 år eller sådan noget, var jeg faktisk i TV Syd, fordi jeg gik til kor på skolen... Ja ja!
     
  14. Hvordan promoverer man Fy & Bi som in-stedet i Esbjerg?
    Uha... Fy & Bi promoverer da sig selv, men fx ved at fortælle om deres mange gode muligheder, karaokee-aftener og et meget broget selskab....