Om Aalborg Universitet Esbjerg
Aalborg Universitet Esbjerg er en forsknings- og uddannelsesinstitution med et stort udbud af uddannelser og med ca. 500 studerende og 120 ansatte.
Det er en del af Aalborg Universitet, og det giver fordelene ved både at være et lille universitet, men også fordelene ved at være en del af et stort universitet. På det lille universitet er studiemiljøet nært og godt, og de fleste, både studerende og ansatte, kender hinanden på tværs af retninger og årgange. Dermed bliver omgangstonen uformel, man føler sig hurtigt godt tilpas, og man hjælper hinanden. Som en del af et stort universitet er den høje faglighed sikret.
Aalborg Universitet Esbjerg er berømt for den projektorienterede undervisning i nær samarbejde med erhvervslivet. Det giver kandidaterne gode erfaringer med samarbejde og kommunikation. Både studerende og de kommende arbejdsgivere er begejstrede for projekterfaringen. Dette tætte samarbejde med erhvervslivet gør det muligt at opbygge netværk allerede i studietiden og få praktikophold i studietiden og forskellige studiejobs.
På Campus er der bibliotek, boghandel og kantine samt fredagsbaren ”Smuthullet”, stedet hvor de studerende mødes og hygger sig. Der er også forskellige arrangementer som sportsdag og gallafest.
Ingeniøruddannelserne er enten diplom eller civil indenfor Datateknik og Elektronik, Bygnings- og Anlægskonstruktion, Maskindesign/Maskinkonstruktion, Industriel Bioteknologi, Kemiteknik eller Olie- og Gasteknologi. Ligeledes tilbydes der bachelor uddannelser indenfor Medialogi og Datalogi samt kandidatuddannelser indenfor Medialogi og Software.
Læs mere om Aalborg Universitet Esbjerg, og uddannelserne her.

Casestory
Jeg er ansat som ingeniør hos ISC Rådgivende Ingeniører A/S.
I sommeren 2006 afsluttede jeg min civilingeniøruddannelse i Bygnings- og Anlægskonstruktion på Aalborg Universitet Esbjerg. Interessen for byggeri fik jeg i min fars tømrerfirma og besluttede mig til at læse til ingeniør. Det blev Aalborg Universitet Esbjerg, fordi studieformen med gruppearbejde er meget tiltalende.

