Musik skal opleves live...

I Esbjerg er der blandt andet Musikhuset og Tobakken – 2 store musik- og teatersteder, hvor kendte kunstnere ofte slår et smut forbi. Derudover er der en masse små spillesteder, som giver interesserede bands mulighed for at udbrede lige netop deres musik.

 

 

 

 

Musikhuset 

Musikhuset Esbjerg danner årligt rammen om 250-300 kultur- og erhvervsarrangementer. Det årlige besøgstal er ca. 135.000. I musikhuset er der mulighed for både at opleve musik, teater, musical og andre shows. Besøg deres hjemmeside for mere info og billetbestilling eller gå direkte til deres arrangementsoversigt.

 

Tobakken

På Tobakken er der altid en koncert, man gerne vil til! Der er alle former for koncerter – rock, pop, jazz – noget for enhver smag. De er også kendt for deres velvillighed til at give de nye, spændende lokale navne chancen på scenen. Se arrangementer på hjemmesiden.
 

Huset

Huset er stedet, hvor Studiebyen Esbjerg anbefaler økonomisk trængte studerende at søge hen, når måneden er ved at gå på hæld og SU'en er brugt, hvis man stadig leder efter god underholdning til billige penge. Huset arrangerer tit koncerter med "up-and-coming" bands, hvor billetten tit er gratis (eller prisen utrolig lav). Hold øje med deres hjemmeside, hvor der løbende opdateres med events. Du kan også melde dig ind i deres Facebook-gruppe, så du får mails direkte i inboksen om de næste events.

 

Ellers er det også værd at holde ekstra øje med gå-i-byen-stederne, der jævnligt arrangerer intimkoncerter med både talentfulde og etablerede kunstnere. Tjek vores oversigt under Down town - Gå i byen, hvor du kan finde en oversigt over stederne, samt links til hjemmesiderne. Arrangerer de noget, står det helt sikkert her.

 

Om sommeren er der musik i Byparken hver onsdag aften - et gratis arrangement, som er perfekt til studerende.
 

Endvidere bliver der gang på gang opstillet forskellige musikarrangementer i Esbjerg. Hver sommer er der Rockfestival, som er en hel dag med musik fra 70'erne og 80'erne, ligesom Grøn Koncert normalvis har Esbjerg på deres tournéplan.


 


Kalenderen

Er det tiltrængt med en pause fra bøgerne? Så er mulighederne mange, for at få tankerne på noget andet end skole og bøger. Hvad enten man er til ishockeykampe eller festivaller.