Jonas interviewer Kampagneteamet – Line

  1. Hvad læser du?
    Diplomingeniør, byggeri og anlæg
     
  2. Du var i KBH og vende, men du kom hurtigt hjem igen. Hvorfor?
    Jeg fandt ud af at jeg havde det bedre i Esbjerg.
     
  3. Hvor ligger forskellene mellem DTU og AAUE?
    Det er den berømte Aalborg-model, som ligger vægt på gruppearbejde og tværfaglige projekter. Du kan læse mere her.
     
  4. Hvor har Esbjerg sine styrker som studieby?
    Esbjerg er en by med mange forskellige typer studerende, og det gør det til en spændende by at læse i.
     
  5. Hvorfor arbejder du for Studiebyen Esbjerg?
    Fordi jeg gerne vil være med til at udvikle Esbjerg som studieby og fortælle andre unge om de gode ting ved at læse her.
     
  6. I hvilke områder ligger dine forcer, og hvordan kan du bruge dem som medlem af Kampagneteamet?
    Jeg kan slet ikke lade være med at involvere mig i alt muligt. Det betyder at jeg tit har ret travlt med forskellige arrangementer både på arbejdet, som De Studerendes Fest og Studiebyen Esbjerg inviterer… samt sociale og faglige projekter på universitetet. Men jeg arbejder bedst under pres og har det egentlig fint med at være en smule stresset. Og så er det bedste simpelthen når et arrangement er veloverstået og har været en stor succes!
     
  7. Hvad, mener du er, er Studiebyen Esbjergs fornemmeste opgave?
    At gøre alvor af det vi reklamere med: Det fede studiemiljø! Det gør vi bl.a. igennem pubcrawl, ved at tage ud og se fodbold, ishockey og koncerter osv.
     
  8. Hvor mener du, at Esbjerg kunne investere mere tid og flere kræfter for at gøre byen mere attraktiv for studerende?
    Det er selvfølgelig vigtigt at uddannelserne er i orden, men det der også betyder meget er det sociale aspekt i studielivet. Jeg synes det kunne være fedt med en sportsklub kun for studerende hvor vi kunne mødes på tværs af uddannelsessteder og studier.
     
  9. Har Esbjerg en fremtid som studieby?
    Ja, selvfølgelig!
     

  10. Og de personlige...

  1. Er du god til at sige nej til opgaver?
    Nej!
     
  2. Hvordan synes du, at Kellermensch og en ingeniørstuderende passer sammen?
    Glimrende – Kellermensch er et super fedt band, og det er også fedt at være ingeniørstuderende!
     
  3. Hvad er vigtigst for en persons overlevelse – vand, mad, søvn eller kaffe?
    Helt klart kaffe, det er det eneste der virker når man skal aflevere et projekt om 48 timer og har i omegnen af 100 timers arbejde tilbage.
     
  4. Hvis du nu var en bælgfrugt, hvilken en skulle det så være?
    Jeg ville nok være linser, ud fra den teori at der er flere der kan li’ ærter, og at jeg dermed ville overleve længere som linse.
     
  5. Har du nogensinde deltaget i en Miss Wet T-shirt-konkurrence?
    Nej, men der var nogen der spurgte om jeg gad i lørdags. Jeg var for ædru til at sige ja, eller måske for fuld til at svare noget som helst… Jeg kom i hvert fald ikke hjem med vådt tøj!