Flytteguide

 

Når du skal flytte, er der et par ting, der skal ordnes. Her er en lille tjekliste med det vigtigste.

 

Det er nemt at få en bolig i Esbjerg, dog skal du alligevel opskrive dig til bolig/ungdomsbolig i Esbjerg, så snart du ved besked, om du er optaget. Jo hurtigere jo bedre.

 

Husk også at tjekke de gratis ugeaviaser, der bliver omdelt sammen med reklamerne, du kan være heldig med hensyn til både værelser og lejligheder.

Du skal melde flytning til din kommende kommune. Flytningen skal meldes senest 5 dage efter, du er flyttet. Hent en blanket på kommunen eller print en ud. Du kan også gøre det digitalt på borger.dk

PostDanmark skal også vide, at du er flyttet. Meld det på nettet på postdanmark.dk eller hent en flyttemappe på dit lokale posthus.

 

Andre, der skal vide, at du flytter:

  • Bank
  • Forsikringsselskab
  • SU
  • Fagforening og a-kasse
  • Aviser, magasiner og blade, hvor du abonnerer
  • Sportsklubber og foreninger
  • Familie og venner

Hvis du er under 21 år og bor alene, er du normalt dækket af dine forældres familieforsikring. Tjek hos dit forsikringsselskab hvad der gælder for dig. Måske har brug for en ny forsikring. En ulykkesforsikring er også en god følgesvend. Der er flere oplysninger at hente på Forsikringsoplysningens hjemmeside.

Hold øje med Den Blå Avis og Gul & Gratis hvis SU’en ikke rækker til helt nye møbler.

Bestil Internet og tv-pakke i god tid. I flere boligforeninger har de gode aftaler med Internetudbydere.

Bemærk at visse uddannelsesinstitutioner tilbyder forsikringer med studierabat. Spørg på dit uddannelsessted.

 

Borger.dk har også lavet en fremragende guide, der informerer om alt det væsentlige, man skal huske både før, under og efter flytningen.