Hvad skal vi se i aften?
Ligesom byen byder på flere musikmuligheder, er der også flere muligheder for at se en god film eller for at få en fremragende teater- eller musicaloplevelse.

BioCity er altid vært for en god film, med popcorn, sodavand og hvad der ellers hører til en hyggelig aften i biffen. Hvis det lyster, er der mulighed for at kombinere Bøf & Bio – en billet, der giver adgang til en bøf på Jensen’s og efterfølgende film i BioCity. Læs mere på www.jensens.com. Jensen's er ikke det eneste sted man kan kombinere mad og en tur i biffen. Hos Sisal City, der ligger side om side med biografen, kan du få et super tilbud på en god burger og en biobillet.
På Huset i Finsensgade, er der løbende foredrag og der bliver vist dokumentarfilm på 1. sal. Tjek programmet her
I Musikhuset Esbjerg kan man få oplevelser ud over det sædvanlige.
Du kan se kalender og bestille billetter til lige netop det arrangement, du ønsker at se på deres hjemmeside.
Esbjerg Revyen Tobakskuller løber af stablen hvert år sidst i foråret/først på sommeren. Revyen plejer at være ganske underholdende, og du kan følge med her for at se, hvornår i år '13 den kommer til at foregå.

