Offentlig Administration
Uddannelsessted:
Erhvervsakademi Sydvest
Varighed
3 år og 6 måneder
Start
August/september
Ansøgningsfrist:
5. juli
Jobmuligheder:
Uddannelsen åbner for mange retninger. Du vælger hvilken retning du vil går i!
Human Ressource
Som personalekonsulent skal du være en menneskekender, samtidig med at du også har tjek på økonomi og jura. Du skal både kunne formidle, forhandle og forvalte.
Økonomi
Penge er ikke alt. Men manglende økonomistyring kan have store menneskelige konsekvenser, derfor kræver det både ansvar og overblik at varetage en økonomifunktion.
Uddannelses- og erhvervsvejledning
Hvad skal man vælge? Den rette coaching kan ofte gøre forskellen, når man skal finde vej i uddannelsesjunglen. Du kan hjælpe andre med at finde den rette karrierevej.
Beskæftigelsesindsats
Beskæftigelsesindsats er et anliggende, som vedrører hele samfundet - og mange forskellige interessenter er derfor involveret i dette område. Det stiller krav til dit overblik.
Velfærd
Kan du anlægge et helhedsorienteret perspektiv på borgeres problemer, ressourcer og behov på baggrund af din faglighed, så kan du skabe en sammenhængende velfærdsindsats.
Skatte- og afgiftssystemet
Finansieringen af vores samfund er en kompleks sag. Men med tungen lige i munden og sans for systematik, kan du være med til at få skatte- og afgiftssystemet til at fungere lettere for både borgere og kolleger.
Uddannelsens vigtigste indhold:
PBA offentlig administration er et nyt tilbud om en videregående uddannelse primært rettet mod specialisering inden for HR, vejledning, økonomi, velfærd, beskæftigelsesindsats eller skat og afgifter.Uddannelsen skal være med til at sikre tilstrækkelig kvalificeret arbejdskraft i kommuner og regioner i fremtiden.
Studiets opbygning:
Studiet består af en grunddel på 2 år samt en overbygning på 1½ år, hvoraf ½ år er praktik.

