CASE: Mille Marie Markussen

Jeg er ansat som procesingeniør hos COWI Olie og Gas. Jeg afsluttede min civilingeniøruddannelse i kemiteknik på Aalborg Universitet Esbjerg i sommeren 2007. Det blev Aalborg Universitet Esbjerg, fordi jeg er opvokset her i regionen, og fordi universitetet er et lille sted med masser af socialt samvær. Det kom bl.a. til udtryk i studiemiljøet med gruppearbejde, hvor alle går ind til hinanden i grupperummene for erfaringsudveksling og socialt samvær, uanset hvilken årgang man læser på eller hvilken studieretning, man følger.

I min studietid har jeg arbejdet sammen med bl.a. Esbjerg Museum, hvor jeg var ude at tage jordprøver og analyserede for f.eks. fosforindhold for derved at kunne kortlægge jernalderbopladser.

Umiddelbart efter min ansættelse hos COWI blev jeg udstationeret i Qatar i 6 måneder. Det var utroligt lærerigt både på det personlige og erfaringsmæssige plan. I Qatar er anlæggene lettere tilgængelige, da de ligger onshore (på land), og derved får man som nyuddannet nemmere et godt kendskab til, hvordan installationerne ser ud. Udstationeringen betød også, at jeg hurtigt fik mere ansvar, bl.a. var jeg ude at tale med kunder.

I dag arbejder jeg fortsat med projektet i Qatar. Det er et meget spændende projekt og dejligt afvekslende med 3 ugers besøg i Qatar indimellem. Yderligere skal jeg de næste par år arbejde sammen med norske Aker Oilfield Services på at lave et skib til servicering af undervandsbrønde på 3000 m. dybde.

 

<--Tilbage


 

 

Hvor ligger?

Få overblik over Esbjerg

Vi har forsøgt at beskrive de forskellige områder i Esbjerg, så det er lettere at få overblik, og vælge den bydel, du vil søge bolig i. Vi har tegnet studiestederne ind, så du kan se, hvor langt der er til de forskellige uddannelsessteder.